Hvad er De Nye Penge?

Man skal vist have levet under en stor, tung sten – ikke alene på en fjern planet, men ovenikøbet en afsidesliggende en, i en galakse meget langt borte fra vores egen – for ikke at fornemme, at vi befinder os i en omvæltningens tid.

En tid, hvor mange – hvis ikke alle – grundstenene, hele fundamentet vi har ‘bygget’ vores værdier, samfund, økonomi, ja sågar identitet, på; er ved at gennemgå en blanding af dyb forandring og fundamental ændring.

Michael & Ole

Meget skrider, og det kan virker usikkert og skrøbeligt; det føles som om vi står midt i en hæsblæsende proces, der farer afsted med lynhurtige ændringer, der sker så pludseligt, at vi knap når at reflektere og forstå det som afvikles, hvorfor, og især hvorhen vi bevæger os.

Er vi med? Er vi forankrede? Har vi styr på hvad det indebærer – for vores velfærd, finansielle situation, evne til at navigere? Er vi med på hvilken retning vi går i, og er vi parate. Kan vi omstille os i tide, er vi så forberedte, at vi faktisk kan florere, udnytte det og blive stærkere, i det som følger?

‘Det Gamle’ er ved at nedbrydes, og ‘Det Nye’ ved at fødes. Kategoriske og fasttømrede overbevisninger, måder at gøre tingene på, forståelse for hvordan tingene fungerer og hænger sammen, er til eksamen (og i mange tilfælde allerede, eller meget snart, erkendt ‘dumpet’), og derfor under afvikling.

Med andre ord står vi i en historisk tid, hvor en ny epoke, et stort evolutionært skridt skal tages.

Som sagt kan det virke risikofyldt og skræmmende. Og det er også…til dels. Det er både udfordrende og vil have enorme konsekvenser. Globalt. Men samtidig repræsenterer det også en mulighed af måske hidtil usete dimensioner. Fordi vi er bedre oplyste, har adgang til flere ressourcer, kan kommunikere og dele viden, kan vi strategisk forberede os, se frem, og surfe med bølgen af forandring, og dermed blomstre i den (potentielle) Fagre Nye Verden, som vi har mulighed for at være med til at skabe.

Det er formålet med De Nye Penge! Det er derfor vi fire besluttede os for at sætte os ned og se hvad vi kan bidrage i den sammenhæng. Vi har hver især, indenfor vores respektive områder, været særdeles aktive i de sidste 4-5 år med at undersøge hvordan nogle af de vigtigste ting, især indenfor Penge & Økonomi hænger sammen. Vi har også delt denne viden med vores nærmeste og bekendte, som gjorde det tydeligt, at mange mennesker har et behov og interesse i at vide mere. Det er ligesom, at folk kan ane, at ‘tingene’ ikke helt er som de altid har fået at vide, og under alle omstændigheder føler de, at noget særligt er under udvikling.

Derfor har vi valgt at samle vores indsigter, anelser, analyser, mavefornemmelser, intuition, dybde-læsning, uddannelse, oplevelser og erfaring og gøre den tilgængelig for så mange som muligt.

Det handler rigtig meget om, at i stedet for ‘bare’ at fundere, spekulere, og kritisere, så skal vi i gang med ‘at bygge’! Det her er en ‘Valgets Tid’, måske endda – hvis det ikke lyder for eskatologisk) en ‘Skæbnens Tid’…

De valg vi træffer, helt ned i det dagligt prosaiske til det højtragende værdimæssige, vil få større konsekvenser for os end vi hidtil har skullet forholde os til. Og netop de valg, vil vi gerne bidrage med til, at folk foretager sig med en udvidet forståelse – om hvad det er for en tid og indretning vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Specielt, og helt konkret, hvordan vi kan positionere os bedst til at nyde alle de fantastiske muligheder det indebærer, og som vi allerede har forsmag på.

Vores primære fokus er Penge, Investering og Økonomi. Det er fordi:

a) Vi mener at vide noget om det, og har – om ikke andet – et interessant, alternativ, perspektiv på hvad Penge og Økonomi er for nogle størrelser. Det vil vi gerne dele og oplyse om. Vi er måske en form for ‘Penge Pædagoger’.

b) Derudover har de etablerede ‘institutioner’/strukturer fejlet fundamentalt, og langt de fleste professionelle ‘eksperter’ aner ganske enkelt ikke hvad de taler om, eller de er fanget i en struktur de ikke kan agerer udenfor. Deres karriere og uddannelse er bundet op på nogle rammer, der begrænser dem i deres handlemuligheder, men også deres forståelse. De begriber – hvor underligt det end måtte lyde for mange – simpelthen ikke ‘økonomi’, eller for den sags skyld finansielle markeder. Den begrænsende ‘viden’ de har, er desuden baseret på et system, der er ved at undergå en dyb forandring, som er ved at ‘genfødes’.

c) Økonomi er en meget større del af hvad det vil sige at leve i et samfund. Det, og ‘penge’, er et væsentligt udtryk for vores værdier, handlen (også handel), frihed og ‘afhængighed’ (bundethed). Derfor mener vi, at vi som fællesskab skal vi have bedre styr det, forstå hvordan det fungerer, hvor bredt det favner (det er nemlig også daglige handlinger og menneskelig interaktion); således vi kan skabe en bedre version, hjælpe os selv, og skabe mere velstand – og samlet dermed frihed.

Vi håber I vil læse, se med og lytte med! Vi er først lige startet, så der vil kontinuerligt blive lavet nyt materiale og indhold. Det I ser nu er blot en meget tidlig begyndelse.

Selvom vores hjemmeside stadig er under udvikling er vi klar til at holde oplæg, kurser, foredrag, rådgivning og personlig økonomisk coaching. Vi arbejder sammen med både ganske ‘almindelige’ privatpersoner, såvel som uddannelsesinstitutioner og professionelle investorer.

Kaspar

Vores Services

Oplæg – Konsulentydelse – Foredrag – Rådgivning & Undervisning

” Sølv er det nye guld”.

Ole Bjerg

”Bitcoin er for centralbankerne, hvad Netflix er for Blockbuster”

Ole Bjerg